En del af Odsherred Kommune
Om områdefornyelsen
Skater

I 2011 startede Byrådet et lokaldemokratiprojekt op i 4534 Vallekilde-Hørve. Der var et stort lokalt engagement, som førte til en lang række af gode initiativer. Projektet førte til en god indsigt i de særlige udfordringer der er for området 4534. Især Hørve har nogle udfordringer.

Hørves borgere og erhvervsliv har udtrykt stor ærgrelse og bekymring over den nedslidte bymidte, som blandt er kommet i kølvandet på en stor butiksdød.

Borgerne og Erhvervslivets store engagement, iderigdom og spændende tanker for Hørves fysiske udvikling førte til udarbejdelsen af en helhedsplan for byen (se planen i den gule selvbetjeningsboks), hvori borgernes idéer og tanker blev samlet.

I starten af 2012 sendte Odsherred Kommune en ansøgning til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om støtte til et områdefornyelsesprojekt i Hørve. Ansøgningen gik igennem, og projektet blev sat på de kommunale budgetter i efteråret 2012.

I forbindelse med et områdefornyelsesprojekt skal der udarbejdes et byfornyelsesprogram. Programmet er en plan for, hvordan de 6,9 millioner kroner, der er reserveret til områdefornyelsen, skal piroriteres, så de sætter yderligere skub i en positiv udvikling i Hørve.

Byfornyelsesprogrammet for Hørve er gennem tre workshops blevet udarbejdet i tæt samarbejde med lokale kræfter i Hørve i vinteren 2013. I løbet af disse workshops er idéer blevet til prioriteringer, der vil blive realiseret.

Hørve se frem til en rigtig spændende periode, hvor der i løbet af de næste 5 år bliver iværksat en række projekter i tæt samarbejde og dialog med borgere, kultur- og erhvervsliv i Hørve. Målet er, at forstærke udviklingen af Hørve som en attraktiv by at besøge, bo og leve i. En by, der på mange måder hviler i sig selv og samtidig er en by i bevægelse.

Hent Byfornyelsesprogrammet i den gule selvbetjeningsboks eller se Byfornyelsesprogrammet online.