En del af Odsherred Kommune
Bøgelunden
Bøgelunden før renoveringen

Hørves bypark får et løft

Bøgelunden er et grønt område/park, som ligger centralt i Hørve. Parken er omkranset af beboelsesejendomme. Tidligere var parken svær at finde, men efter at en ejendom ud mod Vallekildevej er blevet nedrevet, er adgangen til parken blevet væsentligt forbedret. Dermed er der skabt mulighed for at gøre byparken til et vigtigt aktiv for Hørve. Bøgelunden bliver indrettet til både ophold og aktiviteter med det mål, at skabe et mødested i hverdagen, som byen kan være stolt af. Parken vil byde på mulighed for at skate, udøve parkour, balancere og spille fodbold på en lille pannabane. Der vil også blive mulighed for en stille stund i hængekøjer eller i lyttehjørnet. Der hænger plancher i vinduet på Hørve Bibliotek af projektet.

Bøgelunden blev indviet søndag d. 7. juni 2015.